Brande Apotek overholder Lægemiddelstyrelsens krav om fastsættelse af servicemål på apoteket.
Det betyder, at vi kan dokumentere, at vi lever op til vores mål.
Alle på apoteket arbejder ihærdigt for at nedenstående minimumskrav dagligt opfyldes:
|
Ventetid inden ekspedition |
|
80% af kunderne må højst vente 5 minutter inden det bliver deres tur.
19% må højst vente mellem 5 og 10 minutter
Højst 1% må vente over 10 minutter
|
|
Ekspeditionstid for recepter mens kunden venter |
|
80% af kunderne skal have medicinen udleveret senest 5 minutter efter, de har afleveret recepten.
Højst 15% må vente mellem 5 og 10 minutter.
Maksimalt 5% af kunderne kan komme til at vente mere end 10 minutter på at få sin medicin udleveret.
|
|
Bredt sortiment af receptpligtig medicin |
|
For mindst 98% af de bestillinger vi modtager, kan vi fremskaffe
den ønskede medicin øjeblikkeligt.
|
|
Fejl i receptekspeditioner |
|
Vi gør alt for at undgå fejl. Men vi holder nøje øje med vores kundeekspeditioner og registrerer alle fejl - det kan fx være forkerte mængder, forkerte produkter eller forkerte navne på etiketten. Alt i alt accepteres maksimalt 1 fejl for hver 5000 receptordinationer.
|
|
Information og rådgivning i apoteket |
|
Vores personale har flere års uddannelse. De har en stor viden om produkterne og deres rette anvendelse. Alle kunder kan gratis få gode råd og vejledning om deres medicin og øvrige sundhedsspørgsmål - fx om kost, motion og rygestop.
Mindst 35% af alle kunder tilbyder vi uopfordret uddybende information og/eller rådgivning
|
|
Rådgivning til kunder der får medicinen sendt |
|
Alle kunder, der får deres medicin udleveret via håndkøbsudsalg, medicinudleveringssted eller sendt direkte til adressen, modtager skriftligt tilbud om gratis rådgivning.
|
|
Fysisk tilgængelighed |
|
Apoteket er i gadeniveau og uden trapper ved indgangspartiet.
Der er nem adgang for kørestole og plads til at komme rundt indenfor.
|
|
Tilkaldesystem |
|
Brande Apotek er for alle - også hvis man har problemer med at åbne døren eller ikke er i stand til at gå indenfor i butikken. Derfor har vi dørklokker på både hoved- og bagdørene. Ring på klokken og personalet vil straks assistere.
|